Den moderne europæer fødes – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Geogenetik > Seneste nyt > Bronzealdergenetik

10. juni 2015

Den moderne europæer fødes

Bronzealdergenetik

De moderne europæiske og centralasiatiske befolkninger er genetisk set ikke meget mere end et par tusinde år gamle. Det var i Bronzealderen, at de sidste større kapitler i fortællingen om Europas fortid blev skrevet. Hvordan det foregik, har været hidsigt debatteret blandt arkæologerne. Med et omfattende datamateriale bearbejdet under ledelse af Center for GeoGenetik og Göteborg Universitet kan genetikere og arkæologer nu i et nyt studie i det videnskabelige tidsskrift Nature slå fast, hvordan grundlaget for det moderne Europa blev formet.

Var det en folkevandring? Eller var det mere en rolig og konstant siven rundt af mennesker, genstande og ideer, der lagde grunden til det befolkningsmæssige landkort, vi ser i dag i Europa og Centralasien? Bronzealderen for ca. 5.000 – 3.000 år siden var en periode med store kulturelle omvæltninger, men hvordan disse omvæltninger fandt sted, har sagkundskaben ikke været enig om.

Typisk gruppe af danske gravhøje fra Bronzealderen for 3.500 – 3.100 år siden. Almindeligvis var gravhøjene 3-5 meter høje og konstrueret med græstørv. I perioden for 3.500 – 3.100 år siden blev der opført 50.000 gravhøje for samfundets spidser. (Foto: Kristian Kristiansen).

Typisk gruppe af danske gravhøje fra Bronzealderen for 3.500 – 3.100 år siden. Almindeligvis var gravhøjene 3-5 meter høje og konstrueret med græstørv. I perioden for 3.500 – 3.100 år siden blev der opført 50.000 gravhøje for samfundets spidser. (Foto: Kristian Kristiansen).

Adjunkt Morten Allentoft fra Center for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet er genetiker og førsteforfatter på artiklen i Nature. Han siger:

- Både arkæologer og sprogforskere har haft teorier om, hvordan kulturer og sprog har spredt sig i vores del af verden. Nu kan vi som genetikere i samarbejde med dem så komme med en forklaring på baggrund af et rekordstort antal dna-analyser af skeletter fra Bronzealderen.

Arkæologerne har hidtil været delt i to opfattelser. Professor på Göteborgs Universitet Kristian Kristiansen er sammen med Lundbeckfond Professor Eske Willerslev initiativtager til projektet, og han forklarer:

- Drivkraften i vores studie var at forstå de store økonomiske og sociale forandringer, som finder sted i begyndelsen af det tredje årtusind f. kr. fra Ural til Skandinavien. De gamle Bondestenalder-kulturer erstattes af en ny samfundsform med f.eks. individuelle begravelser under gravhøj i modsætning til de tidligere kollektive begravelser i jættestuer og dysser og en ekspansiv pastoral økonomi. Jeg og andre arkæologer mener, at forandringerne skete som følge af folkevandringer.

Yamnaya-kranie fra Samara-regionen farvet med rød okker. (Foto: Natalia Shishlina).

Yamnaya-kranie fra Samara-regionen farvet med rød okker. (Foto: Natalia Shishlina).

Med den nye undersøgelse har forskerne så fundet svaret: Migrationer, dvs. folkevandringer. Forskerne mener, at det er interessant, også fordi hele den senere udvikling i Bronzealderen er en videreførsel af denne nye samfundsform. Tingene stemmer overens, fordi migrationerne også kan forklare, hvorfor vi får et nyt sprog. Og både sprogene og genetikken har været med os helt frem til i dag. Kristian Kristiansen mener ligefrem, at det var nogle afgørende historiske begivenheder, der fandt sted i disse få århundreder af samme skala som koloniseringen af Amerika.

Hovedpointen er ifølge forskerne, at der med de store folkevandringer sker ændringer i gen-puljerne, og at der i Europa sker en opblanding. Efter folkevandringerne ligner folk genetisk set meget mere moderne europæere, end de gjorde før Bronzealderen.

Europæisk krigerfolk i Asien

Omskrivningen af det genetiske landkort begynder i tidlig Bronzealder for ca. 5.000 år siden. Fra stepperne i Kaukasus bevægede Yamnaya-kulturen sig massivt vestover ind i Nord- og Centraleuropa og også i mindre omfang østover ind i det vestlige Sibirien. Yamnaya var kendetegnet ved et nyt system i forhold til bl.a. familie og ejendom. I Nordeuropa blandede Yamnaya sig med de stenalderfolk, der levede her i forvejen, og etablerede hen ad vejen Stridsøkse-kulturen, som genetisk set minder meget om os nulevende europæere nord for Alperne.

Rekonstruktion af Yamnaya-kraniet. Mandeansigtet fra Yamnaya-kulturen er fra de kaspiske stepper i Rusland for mellem 5.000 – 4.800 år siden. Yamnaya-folkene var høje og blev begravet i dybe huller i grubegrave. Titusindvis blev bygget i denne periode på den kaspiske steppe, men også i den tempererede del af Europa ser man i tusindvis som et resultat af folkevandringerne. I Jylland finder man 30.000. (Rekonstruktion: Alexey Nechvaloda).

Rekonstruktion af Yamnaya-kraniet. Mandeansigtet fra Yamnaya-kulturen er fra de kaspiske stepper i Rusland for mellem 5.000 – 4.800 år siden. Yamnaya-folkene var høje og blev begravet i dybe huller i grubegrave. Titusindvis blev bygget i denne periode på den kaspiske steppe, men også i den tempererede del af Europa ser man i tusindvis som et resultat af folkevandringerne. I Jylland finder man 30.000. (Rekonstruktion: Alexey Nechvaloda).

For omkring 4.000 år siden opstår Sintasha-kulturen i Kaukasus. Deres sofistikerede nye våben og stridsvogne spreder sig hurtigt rundt i Europa, og området øst for Ural og langt ind i Centralasien koloniseres for omkring 3.800 år siden af Andronovo-kulturen. Forskernes undersøgelse viser, at denne kultur dna-mæssigt har europæisk baggrund.

I den sidste del af Bronzealderen og i begyndelsen af Jernalderen kommer østasiatiske folk til i Centralasien, og her sker der ikke en genetisk opblanding, men snarere en udskiftning. De Europæiske gener i området forsvinder.

En ny målestok

Det er dna-analyser af skeletter fra store dele af Europa og Centralasien, der har gjort det muligt at få et kig ind i Bronzealderens dynamik. En af de ting, de genetiske data viste, kom helt bag på forskerne. Deres data viser, at europæernes laktosetolerance er en ny opfindelse i forhold til den gængse opfattelse af, at tolerancen blev udviklet for 5.000-7.000 år siden. Medforfatter og lektor Martin Sikora fra Center for GeoGenetik siger:

- Man har tidligere ment, at laktosetolerancen er opstået på Balkan eller i Mellemøsten i forbindelse med landbrugets indførelse og så har bredt sig i løbet af Bondestenalderen. Men vi kan nu se, at selv langt op i Bronzealderen er den mutation, der giver laktosetolerance, sjælden i Europa. Vi mener, at den måske kan være kommet ind i Europa med Yamnaya-hyrderne fra Kaukasus, men at den selektion, der har gjort de fleste moderne europæere laktosetolerante, er sat ind langt senere.

Yamnaya-kulturens indvandring i Nordeuropa. (Modificeret kort efter original af Richard Potter).

Yamnaya-kulturens indvandring i Nordeuropa. (Modificeret kort efter original af Richard Potter).

Samtidig med at artiklen i Nature kaster et vigtigt blik tilbage i Bronzealderen, så er studiet også første gang, der er foretaget en egentlig populationsgenomisk undersøgelse tilbage i tiden i så stort et omfang. Lundbeckfond Professor og leder af Center for GeoGenetik Eske Willerslev forklarer:

- Det er det første virkelige populationsgenomiske studie nogen sinde baseret på fossilt dna. Vi analyserer genom sekvens data fra 101 gamle individer. Det er mere end en fordobling af antallet af fortidsmennesker, hvorfra genomdata tidligere er genereret. Studiet er uden sammenligning med noget, der er lavet tidligere. Resultaterne viser, at den fordeling og genetiske sammensætning, vi har af mennesker i Asien og Europa i dag, er et meget sent fænomen, der ikke er mere end nogle få tusinde år gammelt.

Nebra himmelskive fra tidlig Bronzealder (ca. 3600 år før nu). Bronze og guldovertræk. Den tidligste korrekte afbildning af nattehimlen. Burgenlandkreis district, Saxony-Anhalt. (Foto: Juraj Lipták).

Nebra himmelskive fra tidlig Bronzealder (ca. 3600 år før nu). Bronze og guldovertræk. Den tidligste korrekte afbildning af nattehimlen. Burgenlandkreis district, Saxony-Anhalt. (Foto: Juraj Lipták).

Artiklen Population Genomics of Bronze Age Eurasia udkommer i tidsskriftet Nature d. 11.06.2015.

  • Budskab 1: Den moderne europæers genetiske sammensætning opstår i Bronzealderen
  • Budskab 2: Genetisk set var de centralasiatiske folk europæere indtil for et par tusinde år siden
  • Budskab 3: Laktosetolerance – eller evnen til at drikke mælk uden at få allergi – hos voksne europæere blev først udviklet langt senere, end hvad man hidtil har ment

Kontakt

Adjunkt Morten Allentoft
Center for GeoGenetik
Statens Naturhistoriske Museum
morten.allentoft@gmail.com
+45 2982 4634

 

Lektor Martin Sikora
Center for GeoGenetik
Statens Naturhistoriske Museum
martin.sikora@snm.ku.dk
+45 3153 8770

 

Professor Kristian Kristiansen
Göteborgs Universitet
kristian.kristiansen@archaeology.gu.se
+46 704185767

 

Professor Eske Willerslev
Center for GeoGenetik
Statens Naturhistoriske Museum
ewillerslev@snm.ku.dk
+45 2875 1309

 

Kommunikationsmedarbejder Uffe Wilken
Center for GeoGenetik
Statens Naturhistoriske Museum
ugwilken@snm.ku.dk
+45 4018 5992; +45 3177 2016

 

Kommunikationsmedarbejder Martin L. Bertelsen
Statens Naturhistoriske Museum
mlbertelsen@snm.ku.dk
+45 2448 2147