På DNA-fisketur i Sønderjylland - miljø-DNA afslører den sjældne dyndsmerling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Geogenetik > Seneste nyt > På DNA-fisketur i Sønd...

21. januar 2015

På DNA-fisketur i Sønderjylland - miljø-DNA afslører den sjældne dyndsmerling

En eftersøgning på nationalt plan af den kritisk truede dyndsmerling udført ved en kombination af fiskemetoder og miljø-DNA i vandprøver gav pote, eller rettere finne, for en gruppe forskere fra Center for GeoGenetik og Statens Naturhistoriske Museum. Fiskens DNA blev påvist i to vådområder i Sønderjylland, og resultaterne offentliggøres nu i det videnskabelige tidsskrift Biological Conservation i en særudgave om netop miljø-DNA.

Dyndsmerling. (Foto: Bernt René Voss Grimm).

Kritisk truet art

Dyndsmerlingen, eller pif-ålen som arten også kaldes herhjemme, er i tilbagegang i store dele af Europa som følge af dræning og forurening af fiskens naturlige levesteder. I Danmark er dyndsmerlingen kritisk truet, og langt størstedelen af den tilbageværende population formodes at holde til i et enkelt vådområde i Sønderjylland.

Kortlægningen af arten har hidtil været vanskelig grundet dyndsmerlingens biologi, som gør den svær at fange selv med elektrofiskeri. Artens levesteder er ofte svært tilgængelige, og som navnet antyder, ynder dyndsmerlingen at grave sig ned i bunden, hvor den er uden for rækkevidde af de fleste fiskeredskaber. Men nu har forskerne fundet den sjældne fisks DNA i vandprøver fra to forskellige vådområder i Sønderjylland.

Projektet startede i foråret 2012, hvor de første prøver blev indsamlet og analyseret. På det tidspunkt var dyndsmerlingen sidst blevet set i Danmark i 2008, hvor en omfattende fiskeundersøgelse under ledelse af lektor Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum resulterede i en fangst på blot to dyndsmerlinger i Sølsted Mose – artens eneste kendte tilbageværende levested.

Sølsted Mose. (Foto: Marcus Krag, Statens Naturhistoriske Museum).

Genfundet

I håb om at opnå en opdateret og forbedret kortlægning af dyndsmerlingens udbredelse blev et miljø-DNA projekt derfor igangsat med det formål at analysere vandprøver fra en række lokaliteter, hvor dyndsmerlingen historisk er blevet observeret. Og der var gevinst: forskerne fandt dyndsmerlingens DNA i flere vandprøver fra Sølsted Mose samt i en prøve fra Magisterkogen, hvor arten sidst blev set i 1995.

Biolog og hovedforfatter på artiklen Eva Egelyng Sigsgaard fra Center for GeoGenetik  fortæller:

- Vi blev meget overraskede, da vi fandt DNA-spor i Magisterkogen, for her fandt man ikke arten i den traditionelle overvågning. Vi sekventerede derfor DNAet for at være helt sikre på at det var dyndsmerlingen.

Også levende dyndsmerlinger

Kun en måned efter de første DNA-resultater forelå, blev en dyndsmerling fanget i Sølsted Mose i forbindelse med en undersøgelse af artens status i Tønder kommune udført af Limno Consult. Siden fulgte syv eksemplarer mere.

DNA metoden er velegnet til effektivt og skånsomt at overvåge dyndsmerlingens udbredelse, og forskerne forventer at metoden kan blive til stor gavn i overvågningen af truede ferskvandsfisk generelt. Eva Egelyng Sigsgaard siger:

- Vi har vist, at dyndsmerlingen kan opspores via miljø-DNA, selv når arten er til stede ved meget lave tætheder, og at metoden potentielt kan bruges til at lokalisere ukendte levesteder for arten. Derudover undgår man den risiko for at skade fiskene, som er forbundet med eksempelvis elektrofiskeri.

Indsamling af miljø-DNA. (Foto: Marcus Krag, Statens Naturhistoriske Museum).

Miljø-DNA metoden

Postdoc Philip Francis Thomsen fra Center for GeoGenetik har ledet studiet sammen med lektor Peter Rask Møller. Philip Francis Thomsen er én af pionererne bag miljø-DNA metodens brug i Danmark.

Sammen med kolleger fra Københavns Universitet påviste han for et par år siden at netop dyndsmerlingen, ligesom en række andre ferskvands- og saltvandsarter, kan opspores ved hjælp af miljø-DNA; DNA fra levende organismer, som er blevet udskilt til vandet via eksempelvis døde celler. Philip Francis Thomsen, som sammen med professor Eske Willerslev også publicerer en oversigtsartikel i særudgaven af Biological Conservation om brugen af miljø-DNA metoden, siger:

- Miljø-DNA metoden har vist sit værd til analyse af biodiversitet i både fortidige og nutidige økosystemer. Den er effektiv, nem at standardisere, og mere skånsom end mange traditionelle metoder. I en tid hvor biodiversiteten er truet både i Danmark og resten af verden, kan miljø-DNA metoden være et godt supplement og give beslutningstagere et mere solidt grundlag at planlægge naturforvaltning ud fra.